Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opsøgende team

Formål: 

Formålet med det opsøgende er at arbejde med udsatte børn og unge, der opholder sig i gademiljøet, herunder offentlige steder eller gårdmiljøer i området. Det opsøgende team hjælper og vejleder de børn og unge, så de kan komme i kontakt med et organiseret fritidsliv. Her bliver der henvist til fritids- og ungdomsklubber, foreninger, herunder idrætsforeninger, fritidsjob m.m. Der er især fokus på de børn og unge, der ikke går i skole og derfor ses oftest i gadebilledet sammen med andre unge. 

Ydermere arbejdes der systematisk med at skabe overblik over grupperinger af børn og unge i området. 

De/den opsøgende medarbejder etablerer aktiviteter med udvalgte grupper af børn og unge med henblik på at skabe relation til dem for at afklare deres situation og bro-bygge dem videre til relevante aktiviteter eller forløb, som f.eks. skole, undervisning eller klub.

Dernæst går det opsøgende arbejde også ud på at være synlig og kommunikere med borgere og institutioner i området med henblik på at skabe tryghed og genkendelighed. Her understøttes bl.a. klubbernes arbejde med børn og unge og større grupper af bekymringsunge. 

En fælles indsats understøtter bydelsdækkende, hvor det opsøgende team deltager og er synlige i større arrangementer som f.eks. julefodbold på Tagensbo skole, Distortion, Kongens have om sommeren, DM i skills, hvor flere skoler deltager, offentlige pladser som f.eks. demonstrationer, hvor mange unge samles m.m. Her er bl.a. opgaven at få børn og unge væk fra miljøer, hvor de er i kontakt med organiseret kriminalitet eller der udvises en uhensigtsmæssig adfærd, som kan være skadeligt for dem selv eller andre.

Hvordan er dette synligt:

Det opsøgende team er til stede i de forskellige klubber, hvor de lærer de unge at kende, samt de får et indblik i hverdagen og kan følge med i stemningen både i klubberne og på gaden. Der laves en ekstra understøttende indsats i tilfælde af, at enkelte klubber har behov for hjælp og støtte til at arbejde og takle en gruppe eller en enkel ung. Der skabes kontakt til de børn og unge, der opholder sig i gademiljø, og deres behov for hjælp til aktiviteter eller vejledning screenes. Her opsøges de unge ved, at man har en nysgerrig og anerkendende tilgang til dem og etablerer aftaler. Ydermere vejleder de opsøgende teams både de unge og deres forældre om, hvilke muligheder der er ift. fritidsarbejde, og hvordan dette etableres, samt hjælp og støtte til klubber der ligger i nærheden eller sportsaktiviteter, som kunne have interesse for den unge. Derefter laves der en opfølgning på de unges aktiviteter og deres fritidsjob. 

Det handler også om at udvælge centrale unge i grupperinger og hjælpe disse med fritidsaktiviteter med henblik på at få de andre unge i gruppen interesseret i det samme eller får interesse for andet hensigtsmæssigt. De centrale unge får mulighed for at være positive rollemodeller for deres venner.

Dette dokumenteres i logbogen, som der bliver skrevet hver aften. Dernæst orienteres ledelsen og andre relevante samarbejdspartnere, samt forældre, hvis der er behov for en ekstraordinær indsats.

Samarbejdspartnere:

Forældre

UU-vejledningen

Hallerne (fx Grøndel multiCenter, Nørrebrohallen)

Ungdomsskolen

Idrætsprojektet

Bibliotekerne

Gadeplan CAN

Københavner Teamet

Ungerådgivningen

SSP-netværket

Lokalpolitiet

BIF

Skolerne

Sportsklubber (Fx Bispebjerg Bokseklub)

Andre BUF opsøgende team i København

Boligsociale helhedsplaner

Klubberne